Epigrafiske fund vedrørende nedgangen for den græske agon i den kristne senantik, se hos Michael Lehner: Die Agonistik in Ephesos der römischen Kaiserzeit. Diss. München 2005 (Online, LMU München) – Til muligheder (inden for) romersk sceneteknik og grusomhed, se essay af Kathleen Coleman: "Fatal Charades. Roman Executions Staged as Mythological Enactments". I: Journal of Roman Studies 80 (1990), s. 44-73.
".. da der Kaiser im Jahr 529 (531?) die Schließung der Platonischen Akademie verfügte." 'da kejseren i 529 (531?) gav ordre til at lukke det platonske akademi' (Fra Ankikkens slutning(tysk)) – Denne lukning er også omtalt i artiklen om senantikken.
Man kalder Julian Apostatas forordning fra 17. juni 362 e.Kr. for "retorediktet" som forbød kristne lærere at undervise i offentlige skoler; det er fragmentarisk fastholdt i Codex Theodosianus (C.Th. XIII, 3, 5) og officielt ikke sat ud af kraft (Kilde: Rhetorenedikt(tysk))
Blandt de litterære papyrus på en affaldsplads i Oxyrhynchos var ca. 20 % af teksterne af Homer. Omsat til den græske rigsdel omkring 200 tyder dette på millioner af kopier i omløb. De store biblioteker optog ikke alle titler (Ovid, Tristia 3,1,59 ff.). En titel, der forelå i biblioteket i Alexandria, kunne på rigsplan have foreligget i adskillige eksemplarer. Mange af deres bøger fik bibliotekerne fra forlag med hvilke der forelå subskriptionskontrakter. I Rom var der to bydele der var bekendt for forlag og boghandler. Omfangsrige boghandler er også bevidnet i nogle provinsbyer. Af Horats, Carmina 2,20,13 ff. og Martial 7,88; 11,3 hævdes en udbredelse til rigets grænseområder, for Varro (formodentlig Marcus Terentius Varro 116-27 f.Kr.) bekræftes dette af Plinius den Ældre (Plinius, Naturalis historia 35,11). Omkring 100 e. Kr. er der vidnesbyrd om et privat mindeskrift i Rom (Plinius, Epistulae 4,7,2), hvad der kunne tyde på en betydelig produktionskapacitet. Se Julian Krüger: Oxyrhynchos in der Kaiserzeit. Frankfurt a. M. 1990, Horst Blanck: Das Buch in der Antike. München 1992.
Denne værdi gælder for det latinske område på basis af Codices Latini Antiquiores som viser en gennemsnitsrate vedrørende overleverede håndskrifter på fra 1 til 2 pr. år for perioden 400 til 700. En produktionsrate på gennemsnitligt 10 bøger pr. år for det latinske vesten fås af en stokastisk udregnet tabsfaktor på fra 5 til 10. Til tabsfaktoren for de overleverede håndskrifter i Italien der er fremkommet ved en linear udvikling af de overleverede håndskrifter i Italien, se den tyske udgave af Codices Latini Antiquiores.
"Særlig udsat er videreførslen af bestemte værker i den fase i den romerske litteratur hvor der sker et skifte fra papyrusruller til pergamentkodekser. Denne proces er omtrent afsluttet i 4. århundrede e.Kr. Forfattere der ikke kommer med i dette skifte, er nu elimineret fra overleveringen." Michael von Albrecht (1997, 1994?), s. 1383.
Christopher Haas: Alexandria in Late Antiquity. London 1997, s. 129 og 171f. Haas beror på kredsen om Damaskios: Leben des Isidor, fr. 174 (ed. Zintzen, s. 147). — Damaskios (ca. 462 i Damaskus – efter 538) var en betydelig senantik filosof, den sidste leder af den nyplatoniske skole i Athen som 529 blev lukket af Justinian 1. (fra den tyske Damaskios).
Paulus Orosius: Historiarum Libri septem contra paganos 6,15. (Tekst efter Migne, Patrologia Latina 31,1036B): Unde quamlibet hodieque in templis exstent, quae et nos vidimus armaria librorum; quibus direptis, exinanita ea a nostris hominibus, nostris temporibus memorent, qod qidem verum est“.
Allerede den jødisk-kristne forfatter til Pseudo-Phokylides(de) fra 6. århundrede anså dem for magiske bøger.
en.wikipedia.org
Se det såkaldte Symmachi–Nicomachi-diptykon(engelsk) der afspejler den kortlivede opblomstring af traditionel romersk religion og klassicisme på et tidspunkt hvor den romerske verden i stigende grad vendte sig til kristendommen og afviste den klassiske tradition.
Villa dei Papiri (it. "Papyrusvillaen") er betegnelsen på et stort antikt villaanlæg ved Herculaneum der blev undersøgt i midten af 1700-tallet. Navnet hentyder til fundet af ca. 1800 forkullede skriftruller, et af de få fund fra et privat bibliotek fra romertiden. (en)
Vedrørende paladsbiblioteket i Konstantinopel se Pöhlmann (1994). Vurderingen på de 100 hos Cassiodor beror på en titelliste af Franz og Mynors med ca. fire titler pr. kodeks som var typisk omkring 800. Kodekserne i 5. århundrede var dog for det meste betydeligt større end omkring 800. — Til biblioteket i Konstantinopel, se evt. Library of Constantinople(engelsk)
Kaster (1997), s. 14f. — Ars grammatica, sproglære, grammatik, se evt. :Ars grammatica(engelsk)
no.wikipedia.org
Parsons (1952) vurderer over en million. Der Kleine Pauly vurderer under stikordet Alexandria uden begrundelse 900.000. Måske var der en tilbagegang under den såkaldte "rigskrise i 3. århundrede".
