"Vilhelm Andersens guldalderkonstruktion"Arkiveret 16. juli 2011 hos Wayback Machine fra Adl.dk, Arkiv for Dansk Litteratur — Johan Fjord Jensen har dog en noget køligere vurdering i Bind III af Efter Guldalderkonstruktionens sammenbrud, Modtryk 1981, side 19ff, hvor han bl.a. kalder guldalderkonstruktionen for en effektiv modmodel mod den radikalborgerlige hjemløshedsdigtning, der havde udviklet sig efter 1870. (side 20)
I bogen London (1973, 1. udg. 1934) side 128 behandler Steen Eiler Rasmussen den engelske 'frihedstrang' over for det tyranniske Frankrig, og nævner Jarlen af Shaftesbury som en af bevægelsens fædre: "... En af Bevægelsens Fædre var Jarlen af Shaftesbury (1671-1713), der allerede 1709 (The Moralist) sætter Naturs Skønhed i Modsætning til formal mockery of princely gardens. ..." - Artikel "The Politics of the English Landscape Garden"Arkiveret 28. august 2006 hos Wayback Machine diskuterer emnet.
"... Københavnerskolen, som især har vundet indpas i udlandet, og som skal markere den betydning, København havde som kunstcentrum med et kunstakademi, der tiltrak en række tyske kunstnere som Caspar David Friedrich (1774-1840) og Philipp Otto Runge (1777-1810)." fra Om guldalderen- en introduktionArkiveret 5. januar 2010 hos Wayback Machine af Kasper Monrad.
"... Københavnerskolen, som især har vundet indpas i udlandet, og som skal markere den betydning, København havde som kunstcentrum med et kunstakademi, der tiltrak en række tyske kunstnere som Caspar David Friedrich (1774-1840) og Philipp Otto Runge (1777-1810)." fra Om guldalderen- en introduktionArkiveret 5. januar 2010 hos Wayback Machine af Kasper Monrad.
"Vilhelm Andersens guldalderkonstruktion"Arkiveret 16. juli 2011 hos Wayback Machine fra Adl.dk, Arkiv for Dansk Litteratur — Johan Fjord Jensen har dog en noget køligere vurdering i Bind III af Efter Guldalderkonstruktionens sammenbrud, Modtryk 1981, side 19ff, hvor han bl.a. kalder guldalderkonstruktionen for en effektiv modmodel mod den radikalborgerlige hjemløshedsdigtning, der havde udviklet sig efter 1870. (side 20)
I bogen London (1973, 1. udg. 1934) side 128 behandler Steen Eiler Rasmussen den engelske 'frihedstrang' over for det tyranniske Frankrig, og nævner Jarlen af Shaftesbury som en af bevægelsens fædre: "... En af Bevægelsens Fædre var Jarlen af Shaftesbury (1671-1713), der allerede 1709 (The Moralist) sætter Naturs Skønhed i Modsætning til formal mockery of princely gardens. ..." - Artikel "The Politics of the English Landscape Garden"Arkiveret 28. august 2006 hos Wayback Machine diskuterer emnet.
I bogen London (1973, 1. udg. 1934) side 128 behandler Steen Eiler Rasmussen den engelske 'frihedstrang' over for det tyranniske Frankrig, og nævner Jarlen af Shaftesbury som en af bevægelsens fædre: "... En af Bevægelsens Fædre var Jarlen af Shaftesbury (1671-1713), der allerede 1709 (The Moralist) sætter Naturs Skønhed i Modsætning til formal mockery of princely gardens. ..." - Artikel "The Politics of the English Landscape Garden"Arkiveret 28. august 2006 hos Wayback Machine diskuterer emnet.
de.wikipedia.org
Mads Mordhorst og Jes Fabricius Møller (2005) Historikeren Caspar Paludan-Müller bl.a. side 43-48, som er kilden til dette afsnit om embedsborgerstanden. — Historikeren Caspar Paludan-Müller (1805-82) fik sit grundsyn i den danske guldalder, og bogen forsøger at belyse de vanskeligheder, en historiker kunne få, efterhånden som århundredet skred frem, og andre strømninger kom til at dominere, især efter midten af århundredet med tiltagende vægt på empirien og mindre på historien som anskuelse, som den ene side af historismen kaldes. Der beskrives det, som kaldes historismens paradoks som den vanskelighed at ville forklare historien både ud fra denne "anskuelse" – som indeholder et generelt og overordnet perspektiv (universalisme, teleologi) – og tillige ud fra den faktiske historie, hvor den enkelte begivenhed skulle forstås som unik (ty. Einmaligkeit, se også Leopold von Ranke med udtrykket "wie es eigentlich gewesen ist", 'hvordan det egentlig forholdt sig' )
