Jvf. http://www.patristik.dk/Patristik8.pdf hvor Mogens Müller til slut bemærker: [det] ... bekræfter, at det langt hen ad vejen er rammen for enhver udlæggers og tids kristologiske tænkning, der bestemmer, hvordan det bliver forstået. Udtrykket har nærmest ingen modstandskraft haft over for indlægning, og dets suggestive kraft er åbenbart stadig utæmmelig. Et aktuelt vidnesbyrd om dette er Den Nye Aftales gengivelse med ”jeg, Menneskesønnen” de fleste steder, hvor udtrykket forekommer. — (Den Nye Aftales er Bibelselskabets nye oversættelse fra 2007)
