"Måneåret på 354 dage var 11-1/4 dage for kort i forhold til solåret. På otte år øgedes denne forskel til 90 dage. Disse opdelte han i 2 måneder med 22 dage og 2 med 23 dage og indførte skiftevis hvert andet år i to otteårige perioder: I hver tredje otteårige periode, interkalerede Numa imidlerid kun [...] 3 måneder [...], fordi han valgte 355 dage som længden på sit måneår." D. Spillan, Livy's History of Rome (Roms historie, Bog I. 19. Fodnote 24. Dette er en teori fremsat af Macrobius i Saturnalia (c. 430 f.Kr).
