Analysis of information sources in references of the Wikipedia article "Culture de Saqqaq" in French language version.
« Cabinettet besidder allerede en anseelig Samling af Harpun-, Landse- og Pilespidser og lignende Jagtvaaben og Redskaber af Been og Steen, fundne især paa gamle Grave fra Eskimoernes Hedenold; de fleste Steensager ere forfærdigede af en haard Steenart af blaagraa eller sorlegron Farve, der nærmer sig til Flint eller Ilornsteen, og som Grønlænderne kalde angmåk; nogle dog ogsaa af forskjellige andre Qvartsarler, enkelte af Bjergkrystal og Chalcedon i flere Farver. »
— Christian Pingel, Eskimoiske Oldsager fra de Artiske Lande, Revue de la Société Royale des Antiquaires du Nord - Antiquarisk tidsskrift, 1843 p. 36-37[23].
;« [...] er vel en ufuldfort Od til en Fuglepil, om dette Stykke ikke har haft anden Bestemmelse. I Grave og Fluusruiner fra Eskimoernes Hedenold paa Bakkerne omkring Sermermiut ved Jacobshavn har man tundel et stort Antal saadanne Pilespidser, nogle endog saa smaae, at de ikke ere fuldt 3/4 lange, men mange betydelig storre og tildeels med nogen Variation i Formen, de fleste dog omtrent som de her afbildede. »
— Christian Pingel (da), Eskimoiske Oldsager fra de Artiske Lande, Revue de la Société Royale des Antiquaires du Nord - Antiquarisk tidsskrift, 1843 p. 41[23].
.« Cabinettet besidder allerede en anseelig Samling af Harpun-, Landse- og Pilespidser og lignende Jagtvaaben og Redskaber af Been og Steen, fundne især paa gamle Grave fra Eskimoernes Hedenold; de fleste Steensager ere forfærdigede af en haard Steenart af blaagraa eller sorlegron Farve, der nærmer sig til Flint eller Ilornsteen, og som Grønlænderne kalde angmåk; nogle dog ogsaa af forskjellige andre Qvartsarler, enkelte af Bjergkrystal og Chalcedon i flere Farver. »
— Christian Pingel, Eskimoiske Oldsager fra de Artiske Lande, Revue de la Société Royale des Antiquaires du Nord - Antiquarisk tidsskrift, 1843 p. 36-37[23].
;« [...] er vel en ufuldfort Od til en Fuglepil, om dette Stykke ikke har haft anden Bestemmelse. I Grave og Fluusruiner fra Eskimoernes Hedenold paa Bakkerne omkring Sermermiut ved Jacobshavn har man tundel et stort Antal saadanne Pilespidser, nogle endog saa smaae, at de ikke ere fuldt 3/4 lange, men mange betydelig storre og tildeels med nogen Variation i Formen, de fleste dog omtrent som de her afbildede. »
— Christian Pingel (da), Eskimoiske Oldsager fra de Artiske Lande, Revue de la Société Royale des Antiquaires du Nord - Antiquarisk tidsskrift, 1843 p. 41[23].
.« Egelig i 1952 begynte man at konturerne af en endnu tidligere befolkning i Vestgrønlande. Stensager fra udstedet Sarqaq, stedet på « solsiden », gav da navn til Sarqaq-Kulturen.[...] Over selve grusbunden tegnede der sig i profilen en tynd muldliglende strib, hvis indholt af spredte stenredskaber kunne bestemmes som tilhørende den kultur vi i forvejen kun svagt anede konturerne af: Sarqaq-Kulturen.. »
— Jørgen Meldgaard, Grønlændere i tre tusinde år I, Tidsskriftet Grønland, 1958[52].